Generel info for spil på Medalist dartmaskiner

  • Maskinen accepterer danske mønter med værdierne 1, 2, 5, 10 samt 20 DKK.
  • Prisen per spiller er skrevet udfor hvert spil.
  • Der navigeres i menuen med gule knapper, og vælges med rød knap.
  • Hvis man ønsker at se spillereglerne for et spil, skal man markere dette spil og derefter trykke på Bull’s Eye for at læse reglerne (de står på dansk).
  • Hvis man ønsker at se den seneste statistik for et spil, skal man markere spillet og trykke på feltet ”20”.
  • Nogle spil har top-10 lister – disse vises ved at markere spillet og trykke på feltet ”10”.

Generelle regler for spil på Medalist dartmaskiner

  • Der må kun anvendes dartpile med plastikspidser.
  • Max tilladte totalvægt for dartpilene er 20 gram.
  • Kastelinjen på gulvet markerer kasteafstanden til skiven, der må ikke kastes med pile på en tættere afstand end denne kastelinje markerer.
  • Lad være med at slå på maskinen eller hive voldsomt i den.
  • Pilen har altid ret! Så hvis du kaster en pil der sidder fast i feltet ”20” så skal den tælle for ”20”. I meget sjældne tilfælde kan maskinen tælle forkert, og du skal så bruge ”korrigér en pil”-funktionen for at rette scoren. Du finder denne funktion ved at trykke på gul knap midt i spillet.
  • Ovenstående gælder kun for pile der sidder fast. Er pilen faldet på gulvet, så har maskinen altid ret!
  • Udvis altid en god sportsånd – elektronisk dart er en gentleman-sport, og det forventes at man opfører sig derefter.

Yderligere info vedr. udstyr

På spillestedet kan du altid låne pile og spidser som overholder reglerne for spil på Medalist dartmaskiner. Medalist Danmark anbefaler at man bruger spidser af fabrikatet Bull’s.

Du kan købe Bull’s spidser online her: http://www.dartshop.dk/shop/tilbehoer-soft-dart-6c1.html. Dartshop.dk har også Danmarks største udvalg i øvrigt udstyr til dart.

Hvis du bor i nærheden af København, så ligger der en Bull’s forhandler i Rødovre som hedder Spil Aps. Du kan se deres sortiment og åbningstider på hjemmesiden www.spil-aps.dk – på hjemmesiden kan du også købe dartudstyr online.