Hvad er Medalist handicap-system?
Medalist handicap-system er et paritetssystem, ligesom det man bruger i golf. Systemet tildeler hver spiller et tal der indikerer spillerens niveau, fra 1 (begynder) hele vejen op til 17 (professionel spiller).
Dette tal gør det nemt for spillere at finde andre spillere på samme niveau, sådan at mindre erfarne spillere kan spille mod andre begyndere, og gode dartspillere kan udfordre deres ligemænd. Man undgår situationer hvor begyndende dartspillere bliver slået stort af dygtige spillere og hurtigt mister modet efter mange nederlag.
Hvordan fungerer handicap-systemet?
Når man spiller, udregner maskinen automatisk point-gennemsnittet for hvert spil. Spillerens gennemsnit og handicap vises efter hvert 01-, Cricket- eller Count-up-spil. Gennemsnittet sammenlignes med en tabel og spilleren tildeles et tal fra 1 til 17. Man kan dog ikke regne med at et handicap baseret på nogle ganske få spil giver en præcis vurdering af spillerens niveau. Spilleren kan godt være nybegynder og rigtig heldig, eller en erfaren spiller kan have en dårlig dag. Ved at udregne gennemsnittet over 54 spil får man en bedre vurdering af spillerens niveau. Over mange spil bliver de “heldige” spil modregnet i de “uheldige”, og spillerens handicap er mere realistisk. Spillerne der har spillet mindre end 54 spil, bliver tildelt et midlertidigt Medalist-handicap. Når man har spillet mindst 54 spil, udregnes og tildeles et permanent handicap i stedet for det midlertidige.

Turnerings- og ligaspil
I en Medalist liga eller turnering bliver spillerne opdelt i rækker på basis af deres handicap. Rækkerne bliver samlet i A-, B- og C-divisioner hvor C-divisionen er den laveste. C-divisionen består normalt af spillere med et handicap på 1-5, B-divisionen er for spillere med et handicap på 6-10, og spillere med et handicap på 11 og derover spiller i A-divisionen. Meningen med at opdele spillere i divisioner baseret på deres handicap er at tilskynde konkurrence mellem spillere på nogenlunde samme niveau og undgå at de samme spillere vinder hver gang. Både nybegyndere og de mere erfarne spillere kan nyde spillet i deres eget tempo, spille mod andre på samme niveau og vinde turneringer og stævner.
I hver kamp i turneringsregi tildeles der handicap-point (paritetspoint) baseret på ens handicap. Dvs. mødes en spiller med handicap 5 mod en spiller med handicap 9, så vil spilleren med handicap 5 forlods få tildelt nogle handicap-point. Dette foregår helt automatisk i maskinen – spillerne skal blot huske at indtaste deres handicap inden spillet begyndes.
På samme måde vil en C-division i en double-turnering bestå af spillere med et kombineret handicap på 4-8. Det vil sige at en spiller med handicap 5 kan spille sammen med en spiller med handicap op til 3, således at deres samlede handicap bliver højest 8. Eller en spiller med handicap 7 kan spille sammen med en nybegynder med handicap 1. Selvom spilleren med handicap 7 normalt ville spille i B-divisionen, kan han spille double i C-divisionen sammen med en spiller med handicap 1.
Dette vil opmuntre en erfaren spiller til at vælge en ny spiller som makker og vejlede den nye spiller mens han eller hun arbejder på at blive bedre og godt kan bruge mere træning og spilleerfaring. Den nye spiller er mere oplagt og motiveret til at træne hårdt og bliver hurtigt bedre i partnerskab med en erfaren spiller.
Hvordan regner jeg mit handicap ud?
Ingen grund til bekymring, maskinen udregner din spillescore, derefter gennemsnittet, og sammenligner det med handicap-tabellen. Din score og dit handicap vises på skærmen. I sommeren 2011 blev maskinerne koblet op i et stort online netværk, og beregningen/opdateringen af handicappet foregår nu helt automatisk og kan følges på www.medalistworld.com
Hvordan får jeg mit handicap?
Man skal først erhverve sig et Medalist medlemskort og lave en konto på Medalistworld.com.
Derefter skal man spille mindst 10 spil (01-spil eller standard cricket) for at få en midlertidig vurdering af éns niveau/midlertidigt handicap.
Det er vigtigt at du spiller disse spil mod en anden spiller med gyldigt Medalist medlemskort, ellers tæller spillene ikke!
Så tag hen til et spillested, find en modstander som har et medlemskort og tag 5 spil 501 og 5 spil cricket (ikke nødvendigvis på samme dag).
Dagen efter ca. kl. 09.00 vil du have registreret en rating på Medalistworld.com
Så længe du kun har spillet et begrænset antal spil, er dit handicap midlertidigt.
Når du har spillet mindst 54 spil, ændres det til et permanent handicap.
Vigtigt:
Hvis Medalist har grund til at tro at oplysninger fra en spiller (fx midlertidigt handicap) eller spillerens deltagelse i en turnering vil være skadelig for paritetsprincippet i Medalist handicap-systemet, har Medalist ret til at afvise de førnævnte oplysninger eller deltagelse og evt. justere spillerens handicap/rating.