Turneringsinfo
Der er forskellige turneringstyper i Medalist – man kan spille singles, doubles, eller trios alt efter hvor mange spillere der er på holdet. Generelt stræber vi efter at turneringerne så vidt muligt er doubles eller trios, men hvis der skulle være dårlig tilslutning til enkelte turneringer, så kan det være muligt at nogle afvikles som single-turneringer.
Vi skelner mellem 3 typer turneringer:
- Puljespil og derefter single-elimination (kun til finalestævner)
- Liga Play off (kun til finalestævner)
- Second chance (download skema her)
- Single elimination (download skema her)
Ved finalestævner spilles der bedst af 3 eller 5 i puljekampene – når single elimination går i gang, vil der blive spillet bedst af 5 eller flere kampe.
I Liga Play off format, spiller vi samme format som i ligaen. Dog stopper kampen når et hold ikke længere kan indhentes – f.eks. ved bedst at 15 sæt stopper kampen når ét af holdene har vundet 8 sæt. (I ligaen spiller man alle 15 sæt færdige)
I single elimination er man ude af turneringen efter 1 tabt kamp, i second chance er man først ude af turneringen efter 2 tabte kampe.
I second chance og single elimination vil der altid blive spillet bedst af 3 inkl. finalen, medmindre andet er annonceret.
En ”bedst af 3”-kamp med 501/cricket koster 20 DKK per spiller/hold. Dvs. spiller man single, så koster det 20 DKK per spiller – og spiller man double, så er det 10 DKK per spiller.
Der spilles altid 01 og/eller cricket i turneringer. 01-spillet kan være enten 301, 501 eller 701 – typisk er det dog 501.
Hvis en turnering er annonceret som en medley-turnering, så spilles der både 01 og cricket.
En turnering kan også være handicap-begrænset. Dette vil i særdeleshed blive relevant efterhånden som spillere får tildelt permanent handicap. F.eks. kan der være turneringer kun for spillere med rating 1-4, 5-9, 10-17, eller der kan være andre begrænsninger. Hvis der er handicap-begrænsning, så annonceres dette i forbindelse med opslag af turneringen.
For finaledeltagerne vil en turneringsaften typisk have en varighed på 3-4 timer (dog undtaget finalestævner som tager længere tid).