Frivillige søges til deltagelse i et spillerudvalg

Vi vil gerne have lavet et frivilligt spillerudvalg med 3-4 medlemmer til den kommende sæson. Spillerudvalgets opgaver bliver at komme med feedback og idéer på vegne af spillerne til kommende sæsoner samt til større turneringer. Der vil blive tale om 2 årlige møder. Et medlem af spillerudvalget er set som spillernes forlængede arm, og man skal derfor ikke sidde i udvalget for at pleje egne interesser!
Hvis der er flere end 4 spillere som udtrykker interesse, så vælger vi iblandt de interesserede ud fra kriterier som geografi og aktivitet. Dermed forstås at vi ikke har brug for 4 medlemmer fra samme klub/ligarække, samt at en holdkaptajn har større chance for at blive udvalgt end en spiller som ikke har deltaget i en liga kamp i foregående sæson.
Hvis det er noget for dig, så skriv til os på info@dartliga.dk.

Start a Conversation

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *