Møde Fredericia Dart 5. januar 2012

Der blev afholdt et møde i Fredericia d. 5. januar i Jernbanens Sportsklub som omhandlede Fredericia ligaens afvikling i 2012.

Der blev ikke optaget et egentlig referat, men nedenstående beslutninger havde opbakning og det var i hovedtræk det som blev besluttet på mødet:

– De hold som må ønske at spille Medalist Liga-format skal tilmelde sig direkte til Dartliga.dk – hvis mindst 5 hold (henv. C eller B-hold) fra Fredericia ønsker at spille i det format, så oprettes der en Medalist liga kun for hold fra Fredericia.

– De hold der ønsker at spille i den sædvanlige Fredericia liga med 16 kampe, alle 501 bedst af 3 sæt, skal tilmelde sig til Kristian Nielsen fra The Leftowers (Generalen) på tlf. 24666616

– Sidste dato for tilmelding til begge ligaer er 29. januar 2012

– Der skal nedsættes et spillerudvalg for Fredericia ligaen som skal bestå af 1 spiller fra hvert spillested. Udvalgets medlemmer og kontakt info vil blive opslået her på hjemmesiden, når det ligger fast hvem som sidder i udvalget.

– Fredericia ligaen skal have 2 sæsoner i et kalenderår. Ved mindst 12 tilmeldte hold skal der opdeles i en C- og B-række med op- og nedrykning i hver sæson.

– Fremover skal kampsedler være indsendt senest 5 hverdage efter kampens afvikling. Det blev indskærpet overfor Dartliga.dk at vi skal taberdømme hjemmehold i de kampe hvor kampsedlen ikke er indsendt rettidigt, og vi vil naturligvis håndhæve dette!

– Spillestederne skal bidrage med et mindre beløb til præmier (pokaler, medaljer o.l. – ikke kontante præmier) – Dartliga.dk sørger for at indsamle pengene fra spillestederne og køber trofæer.

 

Start a Conversation

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *