Lukning på Rød Bull i Master Out

Vi fik et spørgsmål på tlf. den anden dag; “er det muligt at lukke med rød bull på scoren 25 i Master Out med de nye split Bull regler?”.
Medalist mener det er OK, da reglerne hedder Double, Triple, Bulls Eye. (og ikke double, triple, double bull).
I øjeblikket er det tilladt på maskinerne at lukke i master out på rød bull på scoren 25 (man buster naturligvis med en sort bull!).

Vi var selv en smule overraskede at at det kunne lade sig gøre!

Med skiftet til split bull har det ikke været inde i udviklernes overvejelser at ændre på reglerne for lukning i Bulls Eye, hvilket vi ikke rigtig kan bebrejde dem.
Medalist har ingen erfaring med split bull, og Danmark er det første sted hvor vi har lavet en split bull liga, og softwaren er ændret alene for vores skyld.

Vi har derfor tilføjet en væsentlig regelændring i ligareglerne.
Venligst læs de opdaterede ligaregler her på siden. Det nye punkt er stk. 4.2 og berører kun dem der spiller Master Out i ligaen.
Vi har en dialog kørende vedrørende dette punkt i vores Facebookgruppe, du er velkommen til at give din mening til kende på Facebook eller at sende os en mail via kontaktformularen.

Spørgsmålet er om vi bare skal acceptere reglerne som de er nu, hvor vi kan lukke scoren 25 på rød bull, eller om vi skal bruge tid og kræfter på at få ændret softwaren igen?

3 comments

  1. Jeg syntes det skal være ens i hele verden , det duer ikke at jylland har stor bull 50 ,over det hele. Fyn har så 50/25. Og nu kan man så lukke på 25 i bull.
    Lav dog reglerne som de er i udlandet – i gør det for besværligt for jer selv.
    mvh
    Brian NIelsen
    PS. der er aldrig 2 steder der kan blive enige om noget, det har jeg 10 års kendskab til, med DART.

    1. Vi kan hurtigt blive enige om det ville være bedst med ens regler over hele verden. Men på den anden side vil vi gerne være i dialog med vores spillere om hvilke muligheder de ønsker. Vi har trods alt mulighed for at trække på et solidt team af softwareudviklere som gerne vil designe og give os et produkt vi bliver glade for.
      FYI, så er reglerne trods alt ens overalt i Danmark. Der er også split bull i østjylland 🙂
      Vi har sendt en forespørgsel afsted til udviklerne for at høre om muligheden for at ændre den nuværende “check out red bull”-option. Det er muligt at det ændres snart, men indtil videre er vi nød til at indskrive det i reglerne, da det pt er muligt at lukke i rød bull. Det bliver nok ikke så stort et problem i praksis, 25 er ikke en score man normalt lige spiller ned til. Og der gik trods alt en halv sæson før nogen opdagede fejlen. Du ønskes God Dart 🙂

  2. Hej Brian.
    Først vil jeg lige sige at vi i jylland har spillet med 50/25 i bull lige så længe som i andre har, at vi så syntes det er mærkeligt at det skulle lave om, da de spiller 50/50 i bull de andre steder i verden.
    Men jo der skal være ens regler over hele linien.
    Mvh Jane

Join the Conversation

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *