DM Medley – Spilletider, format og ekstra pladser!

Efterspørgslen på efterårets DM i Medley har langt oversteget vores og arrangørernes forventning!
Arrangøren (Særslev Dart) har desværre begrænset med plads, så vi er nød til at have et loft på turneringen for at sikre acceptable forhold for alle.

Vi har dog, efter aftale med arrangøren, nu udvidet DM Medley til 92 pladser!

I samråd med Særslev Dart har vi besluttet at den ekstra kapacitet kan lade sig gøre ved at afvikle rækkerne med forskudt start, på samme måde som vi afviklede DM Cricket.

Dette giver også en mere flydende afvikling med kortere ventetider, hvilket de fleste nok sætter stor pris på 🙂
Det betyder at B+BB spillerne kan sove lidt længere lørdag!

Starttider er derfor som følger:
C+CC spillerne får spilstart kl. 11.00 og kan indskrive sig mellem kl. 10.00 og frem til spilstart.
B+BB spillerne får spilstart tidligst kl. 14.30 og kan indskrive sig fra kl. 12.00 og frem til kl. 14.20!

Spilformatet er bedst af 5 sæt på vinderside samt bedst af 3 sæt på tabersiden.
C-Række – Single out:
Vinderside – 301-Cricket-301-Cricket-Choice
Taberside – 301-Cricket-Choice

CC-Række – Single out:
Vinderside – 501-Cricket-501-Cricket-Choice
Taberside – 501-Cricket-Choice

B-Række – Master out:
Vinderside – 501-Cricket-501-Cricket-Choice
Taberside – 501-Cricket-Choice

BB-Række – Master out:
Vinderside – 701-Cricket-701-Cricket-Choice
Taberside – 701-Cricket-Choice

Der skydes efter Bull om udlæg, taber af sæt får udlæg i efterfølgende sæt.
Dog skydes altid efter Bull om udlæg i evt. afgørende sæt, taber af foregående sæt skyder først efter Bull.
Taberen af udlægget vælger derefter spil 01 eller Cricket.

Husk; hvis man forventer at være der til aftensmad, så skal man tilmelde sig på forhånd på sms til Frederik fra Særslev Dart på tlf. 22 99 74 06
Aftensmaden er mørbradgryde med pasta eller ris til 75,-
Ellers kan der hele dagen købes sandwich for 20,-

Start a Conversation

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *