Endelig format/regler til lørdagens doubleturnering

Tilmelding er nu lukket og vi endte på 103 tilmeldte hold – ny rekord! 🙂

Her er de generelle regler til lørdagens turnering:
– Der spilles puljespil som afvikles i Matchplay formatet Medley – samtlige kampe bedst af 5 sæt.
– Alle kampe afvikles med hcp, og ligakortene scannes til hver kamp.
– Udlægget i 1. sæt vil være afgjort ved lodtrækning på forhånd og vil være påført puljeoversigten, således at det hold der er anført som TEAM A har udlægget.
– I et evt. afgørende sæt skydes efter Bull’s Eye. Vinder af Bull vælger enten udlæg eller spil, og taberen får retten til at vælge den del som vinder har fravalgt.
– Der vil være 6 puljer i alle rækker. Hver pulje er med 4 el. 5 hold.**
– Der gives 2 point for en sejr, og holdene rangeres i slutstillingen efter ligareglerne.
– 16 hold fra hver række går videre fra puljespil til knock-out.
– Top 2 fra hver pulje kvalificerer sig direkte samt de 2 bedste 3’ere og 2 Lucky Losers.
– Ved opgørelser af 3’er regnskabet fratrækkes point opnået mod puljens sidste hold i de puljer hvor der er 5 hold.
– Skulle 2 eller flere hold være helt lige efter sorteringen, så spilles der 1 spil 01 for at afgøre rækkefølgen.
– I Lucky Loser lodtrækningen får man 1 lod forlods, samt 1 lod for hvert eneste sæt man har vundet i puljespillet.
– Der vil være præmier til top 3.
– Alle hold som IKKE kvalificerer sig til knockout-runden samt alle de hold som taber deres 1. kamp i knockout-spillet får mulighed i en 2nd chance turnering om én præmie. Turneringen er gratis og frivillig at deltage i, og starter senere på eftermiddagen. Alle kampe bedst af 3 sæt.

Format i puljespillet er som følger:
BB: 701-CRI-701-CRI-CHOICE master out
B: 501-CRI-501-CRI-CHOICE master out
CC: 501-CRI-501-CRI-CHOICE single out
C: 301-CRI-301-CRI-CHOICE single out

Alle puljer vil blive kaldt op til hver enkelt bane, og herefter er det ikke yderligere opråb til puljekampene.
Det er holdenes eget ansvar at følge med på banen og være klar til deres kampe.
Ved hver bane vil der være en puljeoversigt som udfyldes løbende efter hver kamp, og til sidst afleveres til dommerbordet når puljen er afviklet.

Knockout-runden spilles ”bedst af 7” i C/CC og “bedst af 9″ i B/BB. C-rækken spiller Single out, og B-rækken spiller Master Out. Der skydes efter Bull’s Eye om udlægget i alle formater – og ellers anvendes de generelle ligaregler.

I knockout-runden bruger man maskinens League-funktion. Vælg Double samt B eller C og derefter PLAY-OFF.

**med forbehold for ændringer ved evt. afbud fra hold.

Start a Conversation

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *