Bullshooter Pinsestævne

OPDATERET MED FORVENTET TIDSPLAN NEDERST.

Så er der ved at være åbnet rimeligt op, med diverse restriktioner osv. som spillestederne naturligvis skal have styr på.
Men det betyder så at vi kan komme i gang igen! Og første event bliver med kort varsel – vi har ikke villet åbne for tilmeldinger for tidligt da vi vil være rimelig sikre på at den kan gennemføres.

Vi krydser alt der kan krydses for at det kan blive til noget 🙂

Vi inviterer til Bullshooter Online Pinsestævne d. 22.-24. maj, hvor der lørdag/søndag spilles puljespil, og mandag 2. pinsedag spilles finalerunde.

Der spilles Double.
Spillet er 01-Cricket-01-Cricket-01.
Alle spil er stacked (én score) i puljespillet.
I finalerunden vil de 2 første spil være split (med frozen-regel i 01), og de 3 sidste spilles stacked.
Alle kampe afvikles med handicap. Bulls Eye 50/50.
Open Out i C-Række, Master Out i B-Række, og Double Out i A-Række (er der ikke nok hold til en A-Række, så vil A-hold placeres i B).
Dartliga.dk vil trække lod om hjemme/ude for hver eneste kamp og skriver det i kampplanerne.
“Hjemmehold” vil altid have udlæg i 1. sæt. Taber af foregående sæt vil herefter have udlæg i efterfølgende sæt.

Rækkeinddeling er som udgangspunkt:
C-række: Max samlet MPR 3,49 (max individuel 1,99)
B-række: Max samlet MPR 5,49 (max individuel 2,99)
A-række: Max samlet MPR 7,49
(Se MPR for alle Bullshooter ligaspillere her – Medalist spillere kan få oplyst deres konverterede Bullshooter MPR på forespørgsel ved at oplyse deres kortnummer)
Vi forbeholder os enhver ret til at ændre på ovenstående uden varsel, hvis det vurderes at det kan give et markant bedre flow i afviklingen af turneringen.
Vær OBS på at ratings efter puljespillet vil blive opdateret, og man derfor spiller finaledagen med en ny og fuldt opdateret rating.

Vigtigt: Der tillades MAX 4 tilmeldte doubler per maskine på spillestedet.
Der udvælges en ansvarlig på spillestedet som er ansvarlig for at tilmeldinger sendes på e-mail til info@dartliga.dk SENEST lørdag d. 15. maj kl. 13.00!
Der skal ved tilmelding anføres en holdkaptajn med telefonnummer for hver eneste double der er tilmeldt.
Denne holdkaptajn behøver ikke nødvendigvis være én af de 2 spillere, men holdkaptajnen skal være tilsteder når holdet spiller.
Holdkaptajners numre vil blive listet her på siden, så holdene kan holde kontakt under puljespillet.
Når finalerunden starter, så vil alle kampe blive “opkaldt” ved afsendelse af SMS til holdkaptajnen.
Tilmelding er bindende og en spiller kan kun udskiftes efter tilmeldingsfristen såfremt den spiller der indskiftes ikke har indflydelse på hvilken række holdet skal spille i.

Der er åbent for alle spillere som har spillet liga i enten Medalist eller Bullshooter i sæsonen 2020 (minimum 3 kampe).

Puljespillet vil starte lørdag og søndag kl. 10.00, og der spilles hele dagen.
Forventet tidsplan står nederst på siden her.
Hvis dit spillested normalt ikke har åbent fra kl. 10.00, så sørg for at få lavet en aftale om åbning såfremt at din pulje starter kl. 10.00.
Finaledagen starter kl. 10.00.
Program for puljespil annonceres senest mandag d. 17. maj, så kan man herefter planlægge sin pinseweekend.

Alle kampe vil være på free play.
Prisen for deltagelse er 150,00 kr. per spiller. Dette beløb skal indbetales til MobilePay Box 0345VV senest 2 timer efter tilmelding er sendt til os.
Dette bedes være én samlet indbetaling for samtlige hold fra det respektive spillested.
Af dette beløb går 85,00 kr til præmier/pokaler og 65,00 kr går til free play, administration til online afvikling og MobilePay gebyr.
Præmier udbetales via MobilePay efter turneringens afvikling, og præmierne annonceres efter vi har alle tilmeldinger i hus.

Betaling af gebyr er bindende og der tilbagebetales ikke noget såfremt man trækker sit hold efter tilmelding. (Eneste undtagelse herfra er hvis spillestedet tvangslukkes grundet restriktioner).

Forventet tidsplan (kan ændres uden varsel):

B-Puljespil: Lørdag kl. 10 og kl. 13
A-Puljespil: Lørdag kl. 16
C-Puljespil: Søndag kl. 10 og kl. 14
A-Finalerunde: Mandag kl. 10
B-Finalerunde: Mandag kl. 12
C-Finalerunde: Mandag kl. 15

A-B spillere skal afsætte 2-3 timer til puljespillet (C spillere 3-4 timer), og antallet af timer mandag afhænger af om man kvalificerer sig og hvor langt man når i finalerunden.

 

Start a Conversation

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *