Kategori: Covid-19

Forårssæson 2021 aflyst

Kære alle

Med regeringens genåbningsplan ude til fuld skue, så står det ret klart at det bliver en umulighed at gennemføre en halv sæson i foråret.
Så vi har derfor ikke andet valg end at aflyse forårssæsonen 2021.
Alle tilmeldinger som er kommet ind slettes nu. Og der åbnes for en ny tilmelding til efterårssæsonen om nogle måneder.
Forårstilmeldinger kan ikke overføres til efteråret, der skal laves en ny tilmelding når vi åbner for efteråret.

Hvis muligt, så prøver vi om der kan afvikles et eller andet online henover sommeren på Bullshooter-maskinerne.

Men en egentlig liga bliver tidligst til noget i efteråret.

Vi ses forhåbentlig snart igen 🤞

Seneste udvikling Covid-19 – 11. dec.

Efter den seneste nedlukning af Danmark står det klart at enkelte rækker ikke når at blive færdigspillet inden jul.

Vi gennemgår rækkerne én efter én og finder en individuel løsning til hver eneste række.
De berørte holds holdkaptajner vil alle få et opkald/sms fra os når vi kommer til netop deres række, så finder vi den bedste løsning for alle parter.

Den netop opslåede online juleturnering på Bullshooter ved vi endnu ikke om den bliver til noget.
Her afventer vi og ser hvordan udviklingen bliver i nærmeste fremtid.

Mht. præmier for de afviklede ligaer, så vil præmierne blive afleveret på de respektive spillesteder på et tidspunkt efter nytår.

Tilmelding til næste sæson åbner efter jul – mere info følger.
Vi håber at 2021 bliver bare lidt mindre udfordrende end 2020 har været.

Seneste udvikling Covid-19 – 26. okt.

De nye restriktioner har endnu en gang sendt os på overarbejde ift. planlægning og afvikling af liga. 🙁

Alle endagsturneringer som er i kalenderen er AFLYST pr dags dato.

Vi vurderer at vi kan fortsætte ligaen som planlagt med få ændringer.

Klubber og foreninger skal dog tage ekstra forholdsregler, da der ikke gælder samme regler for dem som for værtshuse.

For værtshusene er intet ændret:
– Der skal fortsat bæres mundbind
– Afstandskrav skal stadig overholdes
– Der skal stadigvæk lukkes kl. 22

Umiddelbart gælder forsamlingsforbuddet på max 10 personer for fritidsaktiviteter som involverer personer over 21 år – det er dog ikke noget krav om at bære mundbind hvis dørene er lukkede og der ikke er offentlig adgang – dvs kun adgang for medlemmer og de udehold som skal spille kampe på stedet.
Det betyder i praksis at det ikke vil være muligt at have mere end 2 kampe af gangen (og uden tilskuere), og vi flytter derfor nogle at kampene til andre tidspunkter for at hjælpe klubberne med deres planlægning af åbningstider og adgangskrav.
Klubberne skal til alle tider sørge for at der er plads til dem som skal spille kampe.

Se herunder hvilke kampe som er flyttet.
Der er ikke taget hensyn til om spillere evt. har Bullshooter-kampe på de nye datoer, i så fald skal spillerne selv finde en ny dato.

Hvis spillere udsætter/flytter programsatte kampe, så skal I sikre jer at der er plads i klubben på det nye tidspunkt.
Vi vil gerne opfordre til at man benytter fredage/lørdage til at få afviklet udsatte og flyttede kampe.

Hvorvidt et forsamlingsforbud på 10 personer gælder for hele klubbens areal, såfremt der er er flere lokaler til rådighed har vi ikke noget svar på.
Vi vil derfor gerne opfordre klubberne til selv at kontakte relevante myndigheder, såfremt de har spørgsmål eller tvivl, så kan myndighederne svare på deres spørgsmål.
Vi har flyttet nedenstående kampe for at komme et worst-case scenarie i møde på vegne af klubberne.

Man kan altid holde sig opdateret på Coronasmitte.dk

Flyttede kampe er følgende:

Oprindelig datoKampRækkeNy DatoTidspunkt
26. oktoberTeam Haj - Sognevejens EsserBullshooter Trio C28. oktober19.45
26. oktoberED Team Hansen - ED Heines BitchesFyn CC31. oktober13.00
27. oktoberED Team Rofus - ForhåndsfavoritterneBullshooter Trio A31. oktober13.00
29. oktoberByporten Allstars - EjbydartBullshooter BBB1. november11.00
29. oktoberBH Maleren - Team UnderbergBullshooter Trio B1. november15.00
2. novemberSD Tosserne - ED MBZFyn BB3. november19.00
2. novemberED Team Skafte - ED Blå StueFyn CCC7. november13.00
9. novemberBettina & Jimmy - MTCFredericia/Vejle BBB14. november13.00
9. novemberSD De Håbløse - SD MånerneFyn BBBBB7. november13.00
16. novemberSD Odgaard - De BlåstrivetFyn B15. november13.00
16. novemberED Team Gulddame - BullbustersBullshooter A22. november15.00
17. novemberSD Duplo - De uligeFyn CCCCC25. november19.00
22. novemberED BH Maleren 50+ - ED Blå StueFyn CCC21. november13.00
24. novemberED Team Rofus - SD Morud DartBullshooter Trio A25. november17.45
25. novemberBørkops Høns - De Lumske GutterFredericia/Vejle CC24. november19.00
26. novemberED Blå Stue - SD Lady & VagabondenFyn CCC29. november13.00
26. novemberED Team Beck - ED VejlebønderneFyn CCCC28. november13.00
30. novemberBenjamin & Thomas - BooomFredericia/Vejle BB1. december19.00
30. novemberED En på Lampen - ED Team BeckFyn CCCC5. december13.00
6. decemberSD Wonderboys - Sognevejens EsserBullshooter Trio C6. december11.00
6. decemberSD Odgaard - Team Aurbo BSBullshooter CCC6. december11.00
7. decemberJAM - K.YtterneFredericia/Vejle BBB6. december13.00
7. decemberThorsen & Trads - Ejbydart.dkBullshooter BBB9. december19.45
10. decemberInvalidepensionisterne - FlyverskjulFredericia/Vejle B8. december19.00
10. decemberByporten Allstars - TipsklubbenBullshooter BBB6. december15.00

Seneste udvikling Covid-19 – 18. sept.

Efter dagens pressemøde står det klart at stående gæster på barer, værtshuse og caféer fra og med 19. sept. kl. 12.00 skal bære mundbind.

Ligaen kører indtil videre derudaf, men nu med følgende ændringer:

  1. Alle spillere skal bære mundbind når de spiller på steder hvor dette er obligatorisk*
  2. Alle Bullshooter-kampe som er programsat til kl. 20.00 vil blive fremrykket til 19.45 således at spillestedet kan lukke uden problemer kl. 22.00
  3. Enkelte Bullshooter-kampe som er programsat til kl. 18.00 kan blive fremrykket til 17.45 såfremt at der på samme maskine efterfølgende skal være en kamp kl. 19.45.
  4. Bullshooter-kampe med kampstart kl. 19.45 skal afvikles uden unødvendige pauser.
  5. Såfremt et hold trækker sig frivilligt fra ligaen, så vil der blive dispenseret fra regel 7.2.2 vedr. karantæne ved trækning af hold – ved en frivillig trækning af hold, så vil tilmeldingsgebyret ikke blive tilbagebetalt.

Bullshooter programmerne vil blive opdateret senest mandag d. 21. sept.

*Det står endnu ikke klart for os hvorvidt klubber er underlagt samme regler, vi anbefaler at man til alle tider medbringer mundbind, så man er forberedt hvis det er obligatorisk at bære mundbind på spillestedet.

Pas på hinanden!

Mvh

Dartliga.dk

Covid-19 Efterårssæson 2020

Så starter sæsonen igen.
Og vi har tænkt i lang tid over hvad vi kan gøre for at hjælpe holdene og spillesteder med at sæsonen forløber så smertefrit som muligt.

Det mest åbenlyse tiltag vi har lavet, er at flertallet af rækker i denne sæson består af blot 6 hold.
Normalvis sigter vi efter at lave så mange rækker med 8 hold som muligt.
Fordelen ved 6-holds rækker er at det giver os og holdene lidt luft i kalenderen, og det giver lidt mere plads på spillestederne da sæsonen samlet har en del færre kampe end normalt.

I forhold til Covid-19/Corona så er det….:

  • Vores forventning at spillestederne lever op til myndighedernes krav og anbefalinger ift plads og rengøring
  • Vores forventning at spillerne lever op til myndighedernes krav og anbefalinger
  • Vores forventning at man holder sig opdateret på myndigheders anbefalinger via www.sst.dk/da/corona

Vær særlig OBS på følgende retningslinjer fra myndighederne:

  • Hilsner som håndtryk og kram inden kampe frarådes af myndighederne
  • Hold 1 meters afstand til andre
  • Man bliver hjemme hvis man har symptomer på sygdom

Udover myndighedernes retningslinjer så forventer vi følgende:

  • Afsprit kontaktflader på maskine før og efter brug
  • Brug kun egne dartpile
  • Medbring håndsprit og sørg for at bruge denne jævnligt
  • Udehold bør begrænse antallet af medbragte gæster til et absolut minimum – kontakt evt modstanderhold inden kamp og forhør om forholdene og muligheden for at medbringe gæster
  • Spillestederne har angivet hvor mange personer der max må være i lokalet, og at dette til alle tider efterleves (her har spillerne første prioritet mens kampene spilles)

Med hensyn til vores regler, så laver vi minimum følgende undtagelser ift det nuværende regelsæt:

  • Det vil være tilladt at have mere end én udsat kamp, såfremt at dette skyldes at én eller flere på holdet er konstateret positive for Covid-19 eller er sat i karantæne.
  • Reglen om diskvalifikation ved 2 udeblevne kampe er ikke gældende, såfremt dette skyldes at én eller flere på holdet er konstateret positive med Covid-19 eller ved mistanke om smitte kort før kamp (dermed kan man godt melde afbud kort tid før kamp uden at risikere en diskvalifikation).

Sørg for at læse det opdaterede regelsæt – her står alle dispensationer listet øverst.

Såfremt at udeholdet ikke er trygge ved forholdene på spillestedet, så bedes spillerne drøfte situationen på stedet med spillestedet, og hvis der foregår deciderede overtrædelser af myndigheders retningslinjer, så er det en sag for myndighederne.
Vi opfordrer til at der udvises hensyn og forståelse, således at alle kan føle at de spiller i trygge rammer.
Hvis et hold udvandrer fra en kamp, så er udgangspunktet fra vores side at det udvandrende hold taberdømmes i resten af de ikke afviklede sæt (under antagelse af at retningslinjerne er overholdt).

Hvis retningslinjerne ikke bliver overholdt, så vil der blive taget bestik af situationerne på individuel niveau fra sag til sag.
Hvis det indgives en protest over forholdene, så skal disse dokumenteres med video og/eller billeder.

Vores opdateringer vedrørende Covid-19 kan du finde her dartliga.dk/category/covid-19/.